Salg og udlejning af private lejligheder og huse

Privat Leje
Udlejning af privat bolig
Vi udlejer private boliger i Midt – og Vestjylland til attraktive priser. Er du på udkig efter en lejlighed, et sommerhus eller et hus, har vi et bredt udbud. Vi er klar til at rådgive dig, så du er sikker på at leje en bolig, som passer til dine krav, ønsker og behov.

På vores hjemmeside kan du sammenligne priser og oplysninger på de enkelte private boliger og finde din drømmebolig.

Find din næste lejlighed
Der er flere forskellige forhold, du skal kende til, før du lejer en lejlighed.

Du er som lejer beskyttet at Lejeloven. I udvalgte kommuner er du også beskyttet af Boligreguleringsloven. Boligreguleringsloven er en ekstra beskyttelsesforanstaltning, som bl.a. sikrer, at du ikke betaler for meget i husleje.Det er en god ide at få et overblik over, hvilke regler der gælder i din kommune.

Når du har fundet en lejlighed, som passer til dine krav, ønsker og behov, skal du underskrive en lejekontrakt. I lejekontrakten fremgår rettigheder og pligter i forbindelse med udlejningen. Det er vigtigt, at du forstår, hvad der står i lejekontrakten, inden du skriver under.

Nyd et familieophold i et af vores sommerhuse
Du skal vælge det sommerhus, der passer bedst til dig og din familie. Du kan få et indtryk af sommerhuset ud fra de billeder, der er tilknyttet annoncen.

Det er vigtigt, at du spørger os, hvis du er i tvivl om noget. Vi stræber efter at yde den bedst mulige service for at sikre os, at du opnår en stor tilfredshed med dit sommerhusophold.

Når du har valgt et sommerhus, bør du underskrive en lejekontrakt, som sikrer, at du er enig i den aftale, der er indgået. Læs derfor kontrakten grundigt.

Lej dit drømmehus
Det er vigtigt, at du bruger din sunde fornuft, når du ønsker at leje et hus.

Du bør se boligen før du accepterer den. Derudover kan du rådføre dig med huslejenævnet i din kommune om huslejens størrelse. Du skal altid sørge for at få alt på skrift.

Dokumenter husets stand ved indflytning. Tag billeder af fejl og mangler. Husk at give os besked inden for 14 dage, efter du har overtaget lejemålet, så du slipper for at betale for det ved udflytning. Når du har fundet huset, der passer til dine ønsker og behov, kan du underskrive lejekontrakten. Derefter kan du begynde at nyde dit drømmehus.

Bestil en fremvisning
Når du finder den ejendom, du synes er interessant, kontakter du os for at få en fremvisning af ejendommen. Du kan kontakte os vha. kontaktformularen på hjemmesiden eller ringe til os på telefon: 25 56 17 25.

Du er altid velkommen til en uforpligtende samtale om dine muligheder inden for leje eller udlejning af private boliger.

Privat Salg
Salg af private ejendomme
Vi sælger private boliger i Midt – og Vestjylland til attraktive priser. Er du på udkig efter en lejlighed, et sommerhus eller et hus, har vi et bredt udbud. Vi er klar til at rådgive dig, så du er sikker på at købe en bolig, som passer til dine krav, ønsker og behov.

På vores hjemmeside kan du sammenligne priser og oplysninger på de enkelte private boliger og finde din drømmebolig.

Gode råd før du køber et hus, sommerhus eller en lejlighed
Det kan være en god ide at tage dig god tid til at finde den rigtige bolig. Boligen skal matche dine ønsker, behov og krav både på nuværende tidspunkt men også i de kommende år.

Det er vigtigt, at du kender dit økonomiske råderum. Det kan være vanskeligt at afgøre, om prisen på boligen er fastsat realistisk. Hvis du gør dit hjemmearbejde godt nok, kan du få et indblik i, om prisen er fastsat hensigtsmæssigt.

Du skal have styr på ejerforholdet, hvis du køber hus, sommerhus eller lejlighed sammen med din kæreste eller ægtefælle.

Se boligen, før du køber den. Dermed er du sikker på, at den lever op til dine forventninger. Derudover er det en god ide at få en byggesagkyndig til at inspicere huset, sommerhuset eller lejligheden. Den byggesagkyndige kan evt. tage sit udgangspunkt i tilstandsrapporten, hvis den eksisterer. De fleste boliger har fejl og mangler, hvilket kan have indflydelse på prisen.

Når du har truffet beslutningen
Du kan indlede forhandlinger med os, når du vil købe drømmeboligen. Vi gennemgår sammen vilkårene for handlen. Købsaftalen er juridisk bindende. Derfor er det vigtigt, at du ved præcis, hvad købsaftalen indeholder.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i din drømmebolig.

Køb sommerhuset, som passer til dig
Der er forskellige overvejelser, du skal gøre dig før du køber et sommerhus.

Du skal finde et sommerhus, som passer til dine ønsker, behov og krav. Sommerhusets beliggenhed afhænger af, hvor ofte du vil bruge sommerhuset, din ønskede transporttid, afstand til strand og dit økonomiske råderum.

Når du har fundet et sommerhus, du ønsker at købe, bør du sikre dig, at du har gjort de samme overvejelser, som er beskrevet i de foregående afsnit.

Bestil en fremvisning
Når du finder den ejendom, du synes er interessant, kontakter du os for at få en fremvisning af ejendommen. Du kan kontakte os vha. kontaktformularen på hjemmesiden eller ringe til os på telefon: 25 56 17 25.

Du er altid velkommen til en uforpligtende samtale om dine muligheder inden for køb eller salg af private boliger.